Holdbeskrivelse K4-holdet er Hvidovre svømmeklub fjerde bedste konkurrencehold. Her er en beskrivelse af hvilke krav der skal være opfyldte for at kunne svømme på K4-holdet, samt hvad K4-holdet står for og hvilke forventninger der er knyttet til rollen som svømmer på K4-holdet.

At starte på et konkurrencehold (K4-K5) kan føles som en stor omvæltning, når man kommer fra et svømmeskolehold, fordi man skal svømme flere gange om ugen, svømme længere tid og begynder at lave landtræning og deltager i svømmestævner.

Antal svømmere: 18 svømmere, dog max i perioder op til 20 svømmere

Årgang: 7-10 år (piger yngst – drenge ældst)

Træningsmængde: Vandtræning: 3 x ugenligt & landtræning: 2 x ugenligt

Svømmeteknisk
- Svømmerne skal mestre ryg og crawl tilnærmelsesvist korrekt
- Svømmerne skal kunne udføre en ”god tegning” til en teknisk hensigtsmæssig og effektiv teknik i fly
- Svømmerne skal kunne udføre en ”god tegning” til en teknisk hensigtsmæssig og effektiv brystsvømning

- Svømmerne skal kunne udføre korrekte vendinger i alle stilarter.
- Svømmerne skal kunne udføre startspring med overgang til glid i streamline.
- Svømmerne skal kunne udføre korrekte benspark og grundlæggende teknikøvelser i alle stilarter.
- Svømmerne skal udføre streamline i samtlige afsæt og skal kunne beherske streamline og spark under vandet i sammenhæng med start og vendinger.
- Svømmerne skal lære rutiner i forbindelse med træning og stævner
- Svømmerne skal lære at arbejde såvel individuelt, som i en gruppe

- Svømmerne skal kunne konkurrere på 100 Fri, 100 Bryst, 100 IM og 50 Fly
- Svømmerne skal kunne svømme med forskellig hastighed
- Svømmerne skal lære Dryland på deres niveau

Mål og forventninger

• Det primære mål for K4-holdet er, at have højt nok niveau til at kunne sende næsten alle svømmerne til start i 100 IM og 200 IM.
• Der forventes en tilfredsstillende mødeprocent, >80%.
• Det forventes, at svømmerne deltager i planlagte stævner og sociale arrangementer.
• Det må forventes at svømmere som ikke lever op til kravene på K4-holdet må forlade holdet.
 
Tilmelding til K4